Mobilex Barracuda kørestol er en let og funktionel letvægtskørestol med en elegant sølvfarvet aluminiumsramme. Barracuda kørestolen er designet med fokus på fleksibilitet og komfort for brugeren i hverdagen.
Ryggen kan reguleres op til 30° og justeres nemt af brugeren via to integrerede trykknapper. Sædedybden kan tilpasses individuelt og justeres fra 42 til 48 cm, hvilket sikrer en optimal siddestilling.
Kørestolen er udstyret med 24” drivhjul med quick-release aksler, som gør transport og håndtering enkel. Derudover har Baracuda kørestolen en montageplade med ekstra hul, hvilket gør den velegnet til benamputerede.
De klapbare armlæn er højderegulerbare og kan justeres uden brug af værktøj, og kørehåndtagene kan ligeledes indstilles i højden for maksimal komfort for ledsageren. Som standard leveres stolen med faste, højderegulerbare benstøtter, mens vinkelindstillelige benstøtter kan tilkøbes som ekstraudstyr.
Mobilex Barracuda kørestol fås i 4 forskellige sædebredder, så den kan tilpasses individuelle behov. En komfortabel standard kørestolspude medfølger som standard.