Seniorkomfort.dk Komfort, kvalitet og personlig omsorgsfuld kundebetjening er vores nøgleord                                                              
Seniorkomfort.dk bruger cookies, så vi kan forbedre din oplevelse på vores websteder. Hvis du klikker på krydset på venstre side, accepterer du vores brug af cookies.

Otiumstol med sædeløft

-når du har brug for et ekstra skub



Har du svært ved at rejse dig fra din hvilestol, og har du også brug for støtte når du skal sætte dig? Så overvejer du måske allerede, at anskaffe dig en otiumstol med sædeløft. Der er rigtigt mange stole på markedet, og derfor det kan være svært at vælge. Så inden du køber en stol, er det vigtigt at gøre sig nogle tanker om dit behov. Denne artikel vil hjælpe med at give et indblik, i de muligheder der er for en ny stol med sædeløft.

Sædetip eller fuldløfte funktion

Otiumstole med sædeløft findes i mange forskellige udgaver og designs. Men også funktionaliteten er mange gange forskellig. En af vores meget populære otiumstole, er Sorø stolen, som også kommer med en model med indbygget sædelæft. Denne stol betjenes elektrisk, ved hjælp af en brugervenlig fjernbetjening. Sorø otiumstol med sædeløft ligner til forveksling en helt almindelig ældrestol, hvor løfte mekanismen gemmer sig diskret under sædet. Når du aktiverer sædeløftet, er det blot sædet der løftes og tippes let forover. Du får altså her en lille hjælp til selv at rejse dig fra stolen. Men med denne type sædeløft, følger ryglæn og armstøtter ikke med op.


Har du derimod brug for en stol, der også støtter dig i ryggen, og hvor du under løftet, kan holde fast i armlæn – bør du overveje en otiumstol med fuld løftefunktion. En otiumstol med fuldløft er oftest en fuldpolstret lænestol med integreret benstøtte. Med denne type stol har du solid hvilestol, hvor hele stolen med ryg og armlæn løfter sig. I vores sortiment har vi i blandt andet TurinnPisa og Monza der er fuldløftestole. Nogle fuldløfte stole har blot 1 motor installeret, som bruges både hvilefunktion og løftefunktion. Vælger du i stedet en fuldløfte stol med 2 motorer, kan du betjene ryglæn og fodstøtte individuelt fra selve sædeløft funktionen.

Fuldløfte hvilestole med drejefunktion

Typisk for mange fuldløfte hvilestole med fodstøtte, er at de er meget kompakte stole, uden høje ben eller fod. Men der findes også andre typer fuldløfte hvilestole, der i design ligner mere end almindelig lænestol. På disse hvilestole har du udover hvile-/ og løftefunktion også en stol der kan dreje 360 grader. De er nemlig monteret på en smart rund drejefod. Det giver en frihed i forhold til at vende sig i stolen.

En hvilestol med drejefod er oftest monteret også med 1 eller 2 motorer, for at adskille løfte og hvilefunktion. Men fælles for dem er at drejefunktionen låses, så snart løftefunktionen aktiveres. På den måde kan du være 100% tryg ved at komme op af stolen, uden at den skulle finde på at dreje midt i løftet. Fuldløfte hvilestole med drejefunktion er i design meget lig mange andre flotte lænestole, og fordelen er at de fylder knapt så meget som de mere kompakte stole. Til gengæld er de mere komplekse at producere, og er derfor som oftest også lidt dyrere.

Polstringer og priser

Når du skal vælge din nye otiumstol med sædeløft, er det også et spørgsmål om økonomi. For ligeså mange modeller der er på markedet, ligeså mange forskellige priser er der. Som det er med så mange andre ting gælder det også med stole, at du får hvad du betaler for. Derfor kan det ikke betale sig at købe alt for billigt. Da det er vigtigt at stolen er polstret så den holder - men også at selve løftemekanismen er stabil og ikke mindst sikker i brug.

Vil du gerne have en god løftestol, som ikke er så dyr - kan du vælge en i stof eller microfiber/pvc fremfor fuld polstring i læder. Du for den samme gode stol i forhold til konstruktion, koldskum og den elektriske mekanisme - men sparer på polstringen. Kan du også undvære den smarte drejefunktion i stolen, vil du også kunne sparer en del.

I forhold til polstring er Sorø otiumstol med sædeløft polstret med stof der er overfladebehandling, og derfor taknemmelig overfor eventuelt spild. Er det vigtigt for dig at du også får en stol der er meget rengøringsvenlig er det polstring i pvc, microfiber og andre kunststoffer du skal gå efter. En fuldløfte stol polstret i læder på alle overflader, er en utrolig flot og lækker stol - men knapt så let at rengøre. Den er især lidt sart i forhold til fedtstoffer, og skal renses og vedligeholdes med særligt læder rens.


Akut behov

Står du og har et akut behov for en stol kan leveringstiden også være vigtig for dit valg af din nye otiumstol med sædeløft. Vi har stole som kan leveres på mindre end 14 dage, men det er ikke ualmindeligt at man kan komme til at vente 5-8 uger.Det skyldes at mange otiumstole med sædeløft bliver produceres efter bestillinger og behov, og oftest produceres i udlandet. Vi anbefaler ved et mere eller mindre akut behov, at overveje de standard modeller, der kan leveres på max. 14 dage.

Menu
Luk
Kurv
Luk
Tilbage
Konto
Luk